Forside Motorvejskort Motorvejen Artikler Natur & Dyreliv Os der bygger motorvejen Arkæologi Kontakt
Opdateret 06-03-2017 -  Vejdirektoratets hjemmeside: http://www.vejdirektoratet.dk/   -   
På FaceBook https://www.facebook.com/Holstebrolokalhistoriskklub  - Hjemmesidens træstruktur tryk her

Hvem er brobisserne

Efter at det første spadestik blev taget for snart to år siden til markering af iværksættelse af motorvejsstrækning på cirka 28 km i Holstebro Kommune, fylder de mange brobyggerier forbavsende meget i landskabet. Brobisserne har haft travlt – men hvem er de egentlig, hvordan klarer de hverdagen arbejdsmæssigt og socialt.

Af Frede Rosenberg, Ejgil Basselbjerg og Søren Langkjær

Holstebro Lokalhistoriske Klub har besøgt hovedparten af de syv store entreprenørselskaber, der er i gang med brobyggerierne, og det er der kommet følgende ud af:

Aarsleff A/S:

Ingeniør Bo Vestergaard Pedersen, Aarsleff A/S, siger om bygningen af landskabsbroen over Tvis Å.                                                 

"Vi er faktisk næsten færdig med at udføre beton-arbejdet på broen, der dog først skal tages i brug i 2018.

For tiden er der 10 timelønnede og 2 funktionærer beskæftiget med den sidste del af byggeriet. Medarbejderne kommer ikke fra lokalområdet men er erfarne brobyggere fra flere egne af Jylland. De har typisk været ansat i firmaet i flere år.

”Det er fantastisk at starte med ingenting, og så pludselig står der en færdig betonbro. Vi er også med til at infrastrukturen bliver bedre herhjemme", siger Bo Vestergaard Pedersen, der helt fra studietiden har været meget sikker på, at han skulle beskæftige sig med brobyggeri. "Det er spændende at få noget til at lykkes, som faktisk er ret svært", siger han.
Bo Vestergaard Pedersen synes han har en fantastisk arbejdsplads med faglige udfordringer og, ikke mindst, en smuk natur lige uden for skurvognens kontor.

Kranfører Torben Wisholm har fortalt:
"Vi er en del der kører sammen hver dag. Der er ting derhjemme, man også skal have gjort.  Når man så har en bitte ejendom, så er der jo også en hel arbejdsdag der med at passe det ene og det andet. Men det er frem og tilbage hver dag. Det er 122 kilometer".

Torben Wisholm, der bor på Djursland, har bl.a. har erfaring fra 3 års brobyggeri ved Silkeborg og har tidligere haft arbejdspladser langt uden for landets grænser.

Det sjak på 7 -8 mand, som Torben er en del af, har arbejdet sammen i mange år på forskellige arbejdspladser. Han kender dem han arbejder sammen med, ved hvor og hvornår de skal bruge materialer. Hvordan det skal vendes, når det afleveres, så det er mest praktisk. Alt kan foregå næsten uden de behøver at snakke sammen.


I dag kan man blive udlært som struktør på 3 år og 8 måneder. Det svarer til andre faglige uddannelser med skoleforløb og praktikperioder. For at blive kranfører skal man tage yderligere et 4 ugers kursus og have et krancertifikat. Torben Wisholm lægger stor vægt på, at certifikatet i sig selv ikke er nok. Det kræver også et godt kendskab til arbejdet på jorden, så man forstår, hvad der forventes af kranføreren i de forskellige arbejdsgange. Det gælder også kendskabet til de mange slangudtryk, de enkelte dele har.
Det er Torben Wisholms erfaring, at de unge, der nu tager et krancertifikat, ikke helt forstår, at der kan gå lidt tid, hvor der skal samles erfaring med "jordarbejdet", inden de kan indgå i et sjak som kranfører på fuld tid.

I og med medarbejderne kører frem og tilbage alle ugens 5 arbejdsdage "lægges" der ikke mange penge i det lokale handelsliv. De gange sjakket har været nødt til at bo på arbejdspladsen, har de fleste dog haft for vane at købe stort ind derhjemme, tage det med og så bruge af det i ugens løb.

Arbejdet kan som i alle andre jobs blive lidt rutinepræget og den store forskel på de forskellige projekter bliver efterhånden mest hvem man møder - om det er kendte folk eller nye i faget.

Alligevel er det en dyb faglig stolthed at se noget vokse sig stort. At have været med som en del af projektet kan stadig føles dybt tilfredsstillende. Torben Wisholm vil, når broen er færdig, også gerne tage familien med og vise den frem.



Kranfører Torben styrer alt på kranen ved hjælp af fjernbetjeningen. Foto: Ejgil Basselbjerg.


Inden støbningen må brobisserne binde jernarmeringen sammen, som det ses her på fotoet. Foto: Ejgil Basselbjerg.

 

M.T. Højgaard A/S:   Også plads til polske brobisser.

 Entreprenørfirmaet MT Højgaard har vundet opgaven at bygge bro over Viborgvej , Savstrup Å og Gammelby Bæk, og ingeniør Rasmus Knudsen står med det samlede ansvar for alle tre byggerier, der udføres af en sammensat gruppe på 33 mand - heraf 30 polakker og tre danske ledere. Af HLK, ved Ejgil Basselbjerg og Søren Langkjær. Rasmus Knudsen har arbejdet for MT Højgaard i 10 år, bl.a. ved et brobyggeri i Vietnam. Bor selv syd for Vejle og kører frem og tilbage hver dag. Han har fri fra torsdag eftermiddag og hele weekenden. Han siger, at Viborgvejbroen er færdigbygget, mens de andre to broer er halvfærdige.   Ingen ledig dansk arbejdskraft. ”Vi beskæftiger de mange polakker, fordi det ikke har været muligt at finde ledig dansk arbejdskraft. De arbejder efter dansk overenskomst, og der er tale om pålidelige og arbejdsomme folk fra mange tidligere byggerier. Før arbejdet her ved Holstebromotorvejen var holdet i gang med lignende ved Silkeborg. Arbejder på skift 50 timer om ugen – 6 dags uge, således at de kan komme hjem og holde fri flere dage ad gangen”, siger Rasmus Knudsen. Og han tilføjer, at turen hjem til Polen sker efter en bestemt rækkefølge, således at der altid er nogle med fri og andre på byggeriet.  Samlet set giver det 37 timer om ugen over en flere ugers periode.  Polakkerne bor i opstillede barakker og klarer selv alle funktioner omkring det daglige liv. De polske arbejdere taler engelsk - nogle bedre end andre, så de hjælper hinanden indbyrdes, hvis kommunikationen med den danske ledelse skulle volde sproglige problemer. ”Det sker dog også nogle gange, at jeg hjælper til, hvis offentlige myndigheder, som f.eks. Skat, er den ene part i sagen”, bemærker Rasmus.   Store udfordringer Morten Møller - der uddannet murer og med ansvar for broen over Savstrup Å - fortæller, at dette er hans første opgave. Han finder arbejdet rigtig spændende og udfordrende. En af de store udfordringer i hans del af det overordnede brobyggeri har været, at jorden nogle steder har vist sig at være meget hårdere end forventet. Så hård, at man har opgivet alene at banke de store træpæle i jorden, men nu i stedet borer for med et stort borehoved. De pæle er til midlertidig understøtning tæt ved åen, når brodæk skal støbes.   Ahmed - lærling hos MT Højgaard og meget glad for sit arbejde - synes, han arbejder sammen med meget flinke og dygtige folk. Bor i Århus, men har et lille værelse på byggepladsen og tager kun hjem i weekenderne. Håber han kan blive i firmaet efter at være udlært betonarbejder. Klar til opgaver overalt i verden. 


Polske brobyggere har stået for, at der kom ”låg” over Viborgvej som første del af Holstebromotorvejen. Ikke mindre end 300 kubikmeter beton skulle der til, og her er man ved afslutningen af udlægningen. Foto: Ejgil Basselbjerg.


Stenalderfolket fra den nærtliggende boplads har formentlig sprunget over Savstrup Å. Der skal mere til i dag, når en motorvej skal over. De nedbankede træstammer skal danne fundament til en midlertidig arbejdsbro. Foto: Ejgil Basselbjerg.


Storåbroen set fra luften. Fotograferet den 24. februar af John Skånning.
Mejrupkrydset

Kan ses her som video:

https://youtu.be/MWxzlVLQHoQ - https://www.youtube.com/watch?v=4BfBgdqoJc4&feature=em-upload_owner
 

Forsidearkivet. Arkiv over tidligere forsider. - Tryk her

Copyright: Holstebro Lokalhistoriske Klub. - cvr. 35690638 -     Webmaster: t@fleng.net