Forside Motorvejskort Motorvejen
Entreprenør kort
Artikler
Oversigtskort
Ekspropriationer
Fauna Flora Arkæologi Kontakt

Den lange vej fra tegnebræt til undersøgelser

 

Arkæologien og Holstebro Museum.

Entreprenør for Holstebro Museum
Markussen aps. Hogager

 

De arkæologiske forundersøgelser før anlæggelsen af Holstebro Motorvejen har været en af Holstebro Museums store opgaver.
En opgave som har lagt beslag på en stor del af museets ekspertise. Det er måske både første og sidste gang museet får en opgave af dette omfang.

 En stor mundfuld

 De arkæologiske undersøgelser bliver en stor opgave for et mindre lokalmuseum som Holstebro Museum, indrømmer Mette Klingenberg i midten af 2014, og hun er derfor heller ikke i tvivl om, at staben af arkæologer på museet kommer til at vokse de kommende år. Museet er dog indstillet på at trække på erfaringer andre steder fra.

”Vi har forberedt os grundigt og har gjort god brug af erfaringerne fra vore kolleger på nabomuseerne mod øst og syd, som allerede har prøvet kræfter med store motorvejsudgravninger”, fortæller hun.


Museet skriver om dette arbejde

Museet blev for første gang involveret i motorvejsprojektet d. 26. november 2010, hvor der blev truffet beslutning om gennemførsel af VVM-undersøgelse for udbygning af rute 18. Museet blev anmodet om, at lave en arkæologisk analyse af tre potentielle strækninger, som skulle indgå i VVM-redegørelsen. Den 18. december 2013 vedtog Folketinget anlægsloven om etablering af motorvej mellem Herning og Holstebro N. Politikerne og vejdirektoratet havde valgt en rute øst om Tvis og Mejrup, og en forlængelse af Nordre Ringvej. En stor del af strækningen skulle altså anlægges som helt ny vej, på områder, der ikke var undersøgt arkæologisk. Den 20. december 2013 modtog museet de første kort fra Vejdirektoratet, og kunne for første gang se, præcist hvor vejen skulle forløbe. I foråret 2014 blev der udarbejdet budgetter, underskrevet kontrakt med Vejdirektoratet, som museet skulle være leverandør til under udgravningerne, og ansat arkæologer. Den 1. april 2014 var alt klar til opstart i traceets sydlige og nordlige ender.

Undersøgelserne skrider frem

I løbet af 2014-16 blev hele tracéstrækningen forundersøgt. Forundersøgelsen skete i tæt samarbejde med vejdirektoratet, som udpegede, i hvilken rækkefølge de forskellige dele af strækningen skulle undersøges. Efter at lodsejerne var underrettet blev der gravet søgegrøfter på tracéstrækningen, ved til- og frakørsler, regnvandsbassiner og råstofarealer. 62 lokaliteter med spor af væsentlige fortidsminder blev undersøgt nærmere, imens mindre væsentlige anlægsspor af hensyn til tid og økonomi blot blev registreret i søgegrøfterne. Under hele forundersøgelsen var der en tæt dialog med vejdirektoratet om, hvordan de arkæologiske undersøgelser bedst kunne indpasses i det øvrige anlægsarbejde.

 

Af de 62 lokaliteter er langt de fleste beliggende på strækningen nord for Savstrup Å. Fra åen og rundt om den nordøstlige del af Holstebro, blev der fundet omfattende spor af bebyggelse fra jernalderens første århundreder. Der blev også udgravet bebyggelse fra stenalder, bronzealder, yngre jernalder, middelalder og nyere tid. Foruden undersøgelsen af over 300 huse og gårdsanlæg, blev der også udgravet grave fra flere perioder – her er især de første århundreder efter Kristi fødsel rigt repræsenteret, med flere grave med rigt gravudstyr og usædvanlige gravudformninger. Der blev også mulighed for at undersøge andre anlægstyper; et hulbælte, adskillige smedjer og jernudvindingsovne, brønde, gruber og jordovne fra bronze- og jernalder, skelgrøfter fra middelalderen og to hesterundgange fra nyere tid.

 

Fra yngre stenalder og ældre bronzealder har vi fået øget kendskab til bebyggelsen, der ligger som spredte enkeltgårde i den sandede jord nord for Savstrup Å, og på de højtliggende bakketoppe i dødislandskabet nord for Holstebro. Det samme gælder i yngre bronzealder og ældre jernalder, hvor husene bliver flere, og gårdene en anelse større. I ældre jernalder begynder man også at udvinde jern og smede det til knive og andre redskaber – det ser vi i form af slagger og brændt ler fra ovne og esser. I yngre jernalder bliver gårdene betydeligt større, og de bliver indhegnede, så de enkelte enheder tydeligt træder frem. Det samme billede gør sig gældende i middelalderen, hvor gårdene omkranses af skelgrøfter, og hvor vi begynder at kunne se konturerne af det bebyggelsesmønster, der stadig findes dele af i landskabet i dag. Til sammen danner de mange fund et billede af et kulturlandskab, der er blevet udnyttet igennem årtusinder, og de giver et fornyet og forøget indblik i samspillet imellem mennesker og natur på Holstebroegnen igennem tiderne.

 

Hvad sker der med fundene?

Imens anlægsarbejdet pågik, var det museets mål, at sætte alle kræfter ind på feltarbejdet, så det kunne afvikles så hurtigt og effektivt som muligt. Efter at undersøgelserne blev afsluttet i forsommeren 2016 er de mange fund og anlæg blevet beskrevet og tolket. Der er blevet efterbehandlet jordprøver til C14datering, og resultaterne af udgravningen er blevet indtastet i de forskellige landsdækkende registre, som sikrer, at de er tilgængelige for forskning og formidling. Det er museets ønske, at gøre resultaterne af undersøgelserne tilgængelige for så mange mennesker som muligt. Herunder ikke mindst de lokale beboere i området, der er berørt af motorvejsbyggeriet.

 

Museet har derfor formidlet undersøgelserne på mange forskellige platforme; igennem dagspressen, på sociale medier, i små udstillinger, ved åbent hus arrangementer, i foredrag og igennem artikler i museets årsskrift. Der er på nuværende tidspunkt udgivet tre videnskabelige artikler med delresultater fra projektet, og der er en bog på vej. Resultaterne indgår også i Holstebro Museums nye udstillinger – både den permanente udstilling, der åbner på museet i 2019, og de kommende års særudstillinger. Resultaterne indgår selvfølgelig også i museets fremadrettede forskning, og bliver en del af det samlede videnskatalog om forhistorien på egnen.

 

 

 


Museumsinspektør Mette Klingenberg , Her ved museets åben hus ved Sønder Savstrupvej.


Alt bliver registreret præcis med GPS.

 


Arkæolog Tune Clausen ses her ved resterne af en ovn til jernudvinding.


             Museumsinspektør Martin Risvig ved "åben hus" Sønder Savstrupvej.