Forside Motorvejskort Motorvejen Artikler
Oversigtskort
Ekspropriationer
Fauna Flora Arkæologi Kontakt
Brobisserne har travlt Holstebro

MOTORVEJSPROJEKTET Af Ejgil Basselbjerg, Frede Rosenberg og Søren Langkjær 

Det er fantastisk at starte med ingenting, og så pludselig står der en færdig betonbro. Vi er med til at gøre infrastrukturen bedre. Fortæller ingeniør Bo Vestergaard Pedersen, Aarsleff A/S, om bygningen af landskabsbroen over Tvis Å, hvor man er færdig med betonarbejdet, selv om broen først tages i brug næste år.

Bo Vestergaard Pedersen.
Allerede i studietiden var han meget sikker på, at han skulle beskæftige sig med brobyggeri. - Det er spændende at få noget til at lykkes, som faktisk er ret svært", siger han. Bo Vestergaard Pedersen synes, han har en fantastisk arbejdsplads med faglige udfordringer og, ikke mindst, en smuk natur lige uden for skurvognens kontor. For tiden er der ti time-lønnede og to funktionærer beskæftiget med den sidste del af byggeriet. Medarbejderne kommer ikke fra lokalområdet men er erfarne brobyggere fra flere egne af Jylland. De har typisk været ansat i firmaet i flere år.

 

Selv om mandskabet bliver gjort opmærksom på, at der er kaffepause, kommer kun halvdelen. Forklaringer er, at her må kaffebrød vige for cement fra Unicons betonvogn. Ved det udvidede kaffebord går snak og latter hånd i hånd, da der stilles spørgsmål om aflønning og tilfredshed med arbejdet Det viser sig, at to af brobyggerne bor i en vogn på arbejdspladsen, tre har fast bopæl i Holstebro området, mens de resterende kører frem og tilbage fra hjemmet hver dag med madpakken under armen. Man har fire dages-uge, så weekendopholdet i hjemmet bliver maksimalt, "og konerne har indrettet sig", lyder det med et smil med tilføjelsen "vi er jo ikke sømænd eller brunkulsarbejdere, der skal finde en ny kæreste eller leve i druk". Akkordløn Lønnen er baseret på akkorder på næsten alle områder. Og den ordning er vi godt tilfreds med, siger Kurt Kjeldgaard fra Højmark og sjakbajsen Sven Sørensen fra Glyngøre med et smil og et "jov-da", hvilket på godt jysk ikke ligefrem er det værste. De fortæller videre, at de har en god arbejdsplads hos Jorton, hvilket en gennemsnitsansættelse på cirka 10 år synes at bekræfte. De tilføjer, at det også er de frie arbejdsforhold ude i naturen med et spændende job, der er tillokkende. Formanden, Flemming Pedersen, bekræfter, at der en god tone og et godt sammenhold i teamet. - Her skal man kunne tilpasse sig, stole på hinanden og kunne samarbejde. Det kræver ikke nogen højere uddannelse, når først planerne skal realiseres. Personlig kommer jeg fra stilladset til formandsposten, som jeg har haft hos Jorton ad flere gange i over 20 år, siger han.


Her er de polske arbejdere hos MT Højgaard i færd med udlægning af beton på Viborgvejbroen.

Viborgvejbroen er for længst færdigbygget, og det er de to halvdele over de to vandløb også. Omkring sommerferien i år forventer M.T. Højgaard at være færdig med hele deres entreprise. Ikke danskere nok - Vi beskæftiger mange polakker, fordi det ikke har været muligt at finde ledig dansk arbejdskraft. De arbejder efter dansk overenskomst, og de er dygtige og pålidelige, og mange har erfaringer med brobyggeri. Før arbejdet her ved Holstebromotorvejen, var holdet i gang med lignende ved Silkeborg.
 
Højt humør
Under det seneste besøg hos MT Højgaard blev polakkerne truffet i middagspausen. Humøret var højt og steg en kende, da de blev præsenteret for medbragt wienerbrød fra Kvickly. Stach Lucas fra Laskowa i Polen er 34 år, gift og har tre børn derhjemme. Han bor sammen med sine forældre. - Jeg arbejder på fjerde år for Højgaard. Firmaet har stillet udmærkede værelser gratis til rådighed, timelønnen er højere end i Polen, vejret er bedre end derhjemme, og så er jeg meget tilfreds med jobbet, fortæller han. Nogle har mad med hjemmefra, mens andre handler i Holstebros supermarkeder. Morten Møller er uddannet murer og med ansvar for broen over Savstrup Å, hvilket er hans første opgave som brobygger. Han finder arbejdet rigtig spændende og udfordrende. En af de store udfordringer i hans del af det overordnede brobyggeri har været, at jorden nogle steder har vist sig at være meget hårdere end forventet. Så hård, at man har opgivet alene at banke de store træpæle i jorden. I stedet har man måttet bore for med et stort borehoved. Træpælene er til midlertidig understøtning tæt ved åen, når brodæk skal støbes. Ahmed, der er lærling hos M.T. Højgaard, siger, at han er meget glad for sit arbejde og arbejdskammeraterne, som han betegner som meget flinke og dygtige folk Han har bopæl i Århus, men har også stillet et lille værelse til rådighed på byggepladsen og tager kun hjem i weekenderne. Han håber at kunne blive i firmaet efter at være udlært betonarbejder. Klar til opgaver overalt i verden

De polske brobyggere har udmærkede opholds- og overnatningsfaciliteter, hvor der er mulighed for sociale tiltag i de sammenbyggede barakker. Værelserne er spartansk
indrettet; men en seng og en computer er måske også tilstrækkelig efter en dags hårdt arbejde. Foto: Ejgil Basselbjerg
 

Landskabsbroen
På markerne syd for Storåen er mandskabs- og kontor-vogne sat sammen, og øverst oppe kigger A/S Jortons daglige leder, Flemming Pedersen, ud over Storåen mod Hodsagervej i samme retning som hans team på i alt 12 mand stille og roligt nu har støbt ca. 60 procent af den landskabsbro på omkring 300 meter, der skal bære Holstebromotorvejens over Storåen og over Hodsagervej. Den ene brolængde er allerede taget i brug til intern transport af jord med videre, og Flemming siger, at Jortons broarbejde bliver færdig inden sommerferien i år.
 

Dygtige brobyggere
Entreprenørfirmaet M.T. Højgaard A/S har vundet opgaven at bygge bro over Viborgvej, Savstrup Å og Gammelby Bæk og ingeniør Rasmus Knudsen står med det samlede ansvar for alle tre byggerier, der udføres af en sammensat gruppe på godt 33 mand - heraf to danske ledere, en enkelt dansk formand og resten polske broarbejdere. Rasmus Knudsen har arbejdet for M.T. Højgaard i 10 år, bl.a. ved et brobyggeri i Vietnam. Bor selv syd for Vejle og kører frem tilbage hver dag.

Arbejdet er tilrettelagt på skift med 50 timer om ugen over seks dage. Således kan de komme hjem og holde fri flere dage ad gangen, fortæller Rasmus Knudsen. Turen hjem til Polen sker efter en bestemt rækkefølge, således at der altid er nogle med fri og andre på byggeriet Samlet set giver det 37 timer om ugen over en flere ugers periode. Polakkerne bor i opstillede barakker og klarer selv alle funktioner omkring det daglige liv. De polske arbejdere taler engelsk - nogle bedre end andre, så de hjælper hinanden indbyrdes, hvis kommunikationen med den danske ledelse skulle volde sproglige problemer. - Det sker dog også nogle gange, at jeg hjælper til, hvis offentlige myndigheder, som f.eks. Skat, er den ene parti sagen, siger Rasmus Knudsen.
 
Langt på arbejde
Kranfører Torben Wisholm har langt til arbejdet. Han bor nemlig på Djursland. - Vi er en del, der kører sammen hver dag. Der er ting derhjemme, man også skal have gjort Når man har en bitte ejendom, så er der jo også en hel arbejdsdag der med at passe det ene og det andet. Men det er frem og tilbage hver dag. Det er 122 kilometer". Han har erfaring fra tre års brobyggeri ved Silkeborg og har tidligere haft arbejds-pladser langt uden for landets grænser. Det sjak på syv-otte mand, som Torben er en del af, har arbejdet sammen i mange år på forskellige arbejdspladser. Han kender dem, han arbejder sammen med og ved, hvor og hvornår de skal bruge materialer. Hvordan det skal vendes, når det afleveres, så det er mest praktisk Alt kan foregå næsten uden de behøver at snakke sammen. I dag kan man blive udlært som struktør på tre år og otte måneder. Det svarer til andre faglige uddannelser med skoleforløb og praktikperioder. For at blive kranfører skal man tage yderligere et fire ugers kursus og have et krancertifikat Vigtigt kendskab Torben Wisholm lægger stor vægt på, at certifikatet i sig selv ikke er nok Det kræver også et godt kendskab til arbejdet på jorden, så man forstår, hvad der forventes af kranføreren i de forskellige arbejdsgange. Det gælder også kendskabet til de mange slangudtryk de enkelte dele har. Det er hans erfaring, at de unge, der nu tager et krancertifikat, ikke helt forstår, at der kan gå lidt tid, hvor der skal samles erfaring med "jordarbejdet", inden de kan indgå i et sjak som kranfører på fuld tid. I og med medarbejderne kører frem og tilbage alle ugens fem arbejdsdage lægges der ikke mange penge hos de lokale handlende.



kranfører Torben Wisholm styrer alt på kranen ved hjælp af fjernbetjeningen. Foto Ejgil Basselbjerg.
 

De gange, sjakket har været nødt til at bo på arbejdspladsen, har de fleste dog haft for vane at købe stort ind derhjemme, tage det med og så bruge af det i ugens løb. Arbejdet kan som i alle andre jobs blive lidt rutine-præget og den store forskel på de forskellige projekter bliver efterhånden mest hvem man møder - om det er kendte folk eller nye i faget. Alligevel er det en dyb faglig stolthed at se noget vokse sig stort At have været med som en del af projektet kan stadig føles dybt tilfredsstillende. Torben Wisholm vil, når broen er færdig, også gerne tage familien med og vise den frem.
 

I frokost pausen hos Aarsleff har man det hyggeligt.


Medarbejderne hos Jorton a/s - Storå broen.


Medarbejderne hos Jorton a/s - Tvis å broen.

Kopiering uden kildeangivelse ikke tilladt.          Copyright: Holstebro Lokalhistoriske Klub. - cvr. 35690638 -     Webmaster: t@fleng.net