Forside Kort over motorvejen Motorvejen
Entreprenør kort
Artikler
Interviews
Fauna Flora Arkæologi Kontakt
Om os
Opdateret 29-09-2018 -  Vejdirektoratets hjemmeside: http://www.vejdirektoratet.dk/   -   
På FaceBook https://www.facebook.com/Holstebrolokalhistoriskklub  - Hjemmesidens træstruktur tryk her

Kommissionen set indefra


Holger Hedegaard

Holger Hedegaard har om nogen et ganske godt kendskab til Ekspropriationskommissionens behandling af ekspropriationssager, eftersom han har været medlem af kommissionen siden 1994. For øvrigt et tillidshverv, som hans far, Jens Peter Hedegaard, også havde.

Holger har oplevet, at kommissionen har gennemgået adskillige administrative forandringer over årene til i dag, hvor der kun er en kommission i Jylland. Den ledes af kommissarius Mette Plejdrup Nielsen. Og de øvrige fire medlemmer er udpeget dels af regeringen (2) og dels af kommunerne (2).

Det er her Holger, som udpeget af trafikministeren, indgår som landbrugssagkyndig.   

For at der ikke skulle opstå et problem med inhabilitet, har han ikke deltaget i behandling af sager fra Holstebromotorvejens Holstebro afsnit. Hans udtalelser relaterer derfor ikke til dette afsnit af motorvejen.

Fakta:

Holger Hedegaard, 67 år, gift med Grethe Hedegaard og bopæl i Vinderup
Har drevet landbrug i Herrup fra 1977-2006 fra ejendommen Mosevang
Borgmester i Vinderup i perioden 1998 - 2007.

Medlem af ekspropriationskommissionen fra 1994 til dato
Er samtidigt medlem af Overtaksationskommissionen, der kun behandler kommunale anliggender.

Grundlovens § 73, stk.1 lyder:
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.


Et interessant job med hjemmeopgaver

-Arbejdet er meget interessant, og jeg er glad for at være medlem. Nu har jeg begyndt på den sidste periode, idet aldersgrænse er 70 år. Det tager en del af min tid – vel 60-70 dage om året med travlhed og ellers 40-45 dage-, siger Holger Hedegaard og tilføjer: - Jobbet medfører også hjemmearbejde. Det forholder sig nemlig sådan, at hvert kommissionsmedlem får udleveret en anseelig dynge papirer, landskabskort og fotos vedr. den eller de ejendomme, som skal behandling ved næste møde.

Hvert medlem skal herefter udarbejde sit forslag til erstatning til den berørte lodsejer. Og ikke nok med det, så skal han også begrunde sit standpunkt overfor kommissarius og de andre i kommissionen. Kommissarius kan således under forhandlingerne med lodsejerne præsentere et gennemarbejdet materiale-.

Fra besigtigelse og detailbesigtigelse til ekspropriation

Holger Hedegaard redegør i store træk for forløbet af en ekspropriation:

Under linjebesigtigelsen af den kommende motorvejsstrækning har kommissionen mulighed for at skubbe motorvejen 150 meter ti1 hver side. Og det er efter denne besigtigelse, at motorvejsforløbet ligger fast.

Næste trin er detailbesigtigelsen, som de berørte lodsejere er indkaldt til eventuelt at følge. Herunder kan der for eksempel komme på tale at foretage mindre justeringer. Der udfærdiges en rapport med resultatet af besigtigelsen.

Til det afsluttende møde bekendtgør kommissionen ekspropriationsresultatet, som lodsejerne skriftligt er gjort bekendt med forinden. Mange mindre eksproprieringer af for eksempel små jordlodder er da afklaret endeligt med de berørte.

Til dette møde spiller kommissionen også ud med sit erstatningsforslag, som lodsejeren skal forholde sig til. Han kan fremkomme med sit krav, acceptere eller indbringe kommissionens tilbud for Taksationskommissionen. Men i ca. 90 prc. af sagerne indgås der forlig.

Til dette sidste møde er jordfordelingen mellem lodsejerne også forsøgt aftalt mellem parterne. Her må et forlig opgives, såfremt der ikke kan opnås en aftale.  

Er kommissionen bundet af det beløb, der er afsat til et projekt?

Nej, og mange gange kender vi ikke beløbet. Kommissionen handler frit og er heller ikke i ”lommen på Vejdirektoratet”, som vi har hørt nogen ymte om. Men vi hører da, at nogen mener, vi bruger for mange penge.

Hvordan udvælges de ejendomme, der skal hel- eller deleksproprieres?

-Der er ingen problemer med de ejendomme, hvor motorvejen ”kører” ind over avlsbygninger og stuehus. De skal heleksproprieres. Det er værre med de ejendomme, der ligger i gråzonen.

Tilbage i tiden husker jeg, at en ejendom 13 meter fra motorvejen fik lov at bestå. I dag vil vi nok gå længere ud, men alt i alt er det en helhedsvurdering med vægten lagt på ejendommens stand og produktionsapparatets størrelse. Står ejeren med en stor produktion, men mister bæredygtigheden, når han skal afgive et betydeligt jordareal til motorvejen, vil vi nok lave en helekspropriation. Det er efter princippet, at han for erstatningsbeløbet skal have mulighed for at købe en tilsvarende ejendom.

I det spil vil den 70 årige, der efter helekspropriation vælger at købe hus i byen, få mest ud af det – også fordi skattevæsenet normalt ikke vil blande sig.

Et andet eksempel er den, der har en meget forsømt ejendom uden eller med et dårligt produktionsapparat. Her vil vi nok kun sige delekspropriation ud fra, at den pågældende for erstatningssummen ikke kan erhverve en bæredygtig ejendom.

Han kan dog indtil et år efter, at motorvejen er taget brug, ansøge om helekspropriation, når det viser sig, at hans forhold er blevet væsentlig dårligere end først antaget. Her kan et stort støjniveau spille ind. Den slags ansøgninger imødekommes i adskillige tilfælde.

Jeg husker, at en kommissarius en gang sagde til os, da vi stod med en meget forfalden ejendom, som kun de færreste ville bo i ”husk nu at tage i betragtning, at den ejendom også tjener som bolig for en familie”.


Bør en kæmpehøje fjernes, når en slægtsgård til 30-40 mio. kroner kan bevares? 

-Da er jeg nødt til at sige, at vi følger lovgivningen, hvorefter kæmpehøje ikke må fjernes, og afstandskravet til højene skal følges.
Fredede diger er langt vanskeligere at håndtere. Vi må gennembryde digerne for at give plads til motorvejen.  Men når vi så kommer til jordfordelingen, må resterne af diget ikke fjernes for at give plads til et mere regulært stykke jord. I de tilfælde ville det være rart, om et afskåret dige kunne flyttes til en naturlig afgrænsning af marken-.




Holger Hedegaard kunne ønske sig flere småjusteringer?

-Til dem hører, at han godt kan forstå, at landmanden, der ønsker mere jord ved en jordfordeling som kommissionen står for, kender handelsprisen, før han siger ja.

Endvidere var det ønskeligt, at erstatningssummen til landmanden, der får længere afstand til sine marker, får et større erstatningsbeløb for merkørslen, end tilfældet er i dag, hvor kommissionen bruger en gammel aftale, der i sin tid er indgået med landboforeningerne. Men skal aftalen ændres, skal udspillet komme fra landboforeningerne.

Holger nævner også, at han godt kan forstå, at en lodsejer, der efterlades med en ejendom med meget længere privatvej - ham der kommer til at bo langt ude på landet - ønsker erstatning for den ejendomsforringelse, det vil komme til at betyde. Og som kan spille ind, når han skal se på, om han har råd til at købe en ny ejendom.

Han slutter af med at sige, at den ekspropriationsramte altid bør antage en støtteperson til at hjælpe sig gennem forløbet. Mange er meget usikre overfor det store indgreb, som en ekspropriation er. Kommissionen yder godtgørelse i noget omfang af lodsejerens udgifter til en støtteperson.

 

Holger Hedegaard får før en ekspropriationen tilsendt et betydeligt antal papirer, fotos med videre, som han skal pløje igennem for at udarbejde sit forslag til erstatning til de berørte lodsejere. Foto: Frede Rosenberg

 

   
Kopiering uden kildeangivelse ikke tilladt.          Copyright: Holstebro Lokalhistoriske Klub. - cvr. 35690638 -     Webmaster: t@fleng.net