Forside  Motorvejskort  Motorvejen
Entreprenør kort
Artikler
Oversigtskort
Ekspropriationer
Fauna Flora Arkæologi Kontakt

Motorvej er en udfordring for handelslivet
 
 


Vil Holstebromotorvejen ændre detailhandlen

 

Handelschef Jens Kristian Larsen, Holstebro Handelsstandsforening, glæder sig til indvielsen af motorvejen den 29. september, men gør opmærksom på, at den alene ikke giver Holstebro fremgang som handelsby.
Af Frede Rosenberg

Jens Kristian Larsen har haft jobbet som handelschef i nu snart 10 år. Og han er meget tilfreds med så højt et medlemstal som 239.

 

–Det er faktisk mange. Sådan en by som Kolding har kun 100, siger han.

–Vi holder bevidst kontingentet lavt for at få så mange medlemmer som muligt. Og det er uanset, om man sælger ost, køkkener eller biler - en enkelt discountforretning Rema 1000 er også medlem, siger Jens Kristian Larsen.

 

Jens Kristian Larsen – her midt i Holstebros gågade ved Maren på Kærre – siger, at der skal løftes i flok for at gøre byen endnu mere attraktiv for de handlende. Foto: Frede Rosenberg og Thorkild Fleng

 


Tilfreds med motorvejens linjeforløb?

Det er monstervigtigt for en detail-by som Holstebro, at en motorvej placeres så tæt på som muligt. Derfor havde jeg gerne set, at motorvejen var blevet ført ind ad Herningvej til en udbygget ringvej.

–For Holstebro som sådan og af trafikale grunde er det fint med den valgte placering.  Men vi må så også være klar over, at den placering gør det lettere for de nord- og vestfra kommende kunder at fortsætte til Herning-centeret, som er vores største konkurrent.

–En opgørelse viser, at 12 prc. af kunderne, der handler der, kommer fra 7500-området. Og kunderne kommer ikke bare for at købe mælk, de foretager storkøb i en størrelsesorden på 400 mio. kroner på årsbasis - især i månederne op til jul. Det er ærgerligt, at et stort Enghavecenter i Holstebro til over 400 mio. ikke er blevet til noget.

Kan detailhandlen styrkes i Holstebro?

Handelschefen siger, at nethandlen er kommet for at blive, og det presser systemet. Og impulskøb af kunder i gågaden - vores indre motorvej - er faldet voldsomt. Pga. digitaliseringer i banker, udflytning af de større supermarkeder fra centrum, nedlægning af posthus, samt ændringer i busruter er der i løbet af de sidste 25-30 år 39.000 færre kunder i gågaden om ugen på den konto. Heldigvis tiltrækker andre miljøer kunderne til gågaderne på anden vis, her specielt cafeer, restauranter mm.

–Vi skal trække kunder til byen ved at slå på kunsten, kulturen og byens charme med den lange, hyggelige gågade i den snart 750 år gamle by.

–Og vi skal ha’ erhvervslivet og de ”fyrtårne”, vi har, med i første række. Handelsstandsforeningen kan ikke gøre det alene, er hans svar.

–Endvidere skal kommunen, der har ”maskinrummet” og økonomien, prioritere detailhandlen meget højere end hidtil. Politikerne og embedsmænd skal på banen, siger han.

Er der tiltag i gang?

­­–Faktisk er en flok af byens kompetente folk i øjeblikket i gang med at udarbejde et projekt kaldet Cityvækst. Og i den forbindelse udskrives der snart en arkitektkonkurrence. Projektet adskiller sig fra andre tiltag, der ikke er gennemført, ved at man denne gang starter i toppen for at finde ud af, hvad vi har brug for.

Handelschefen deltag er i høj grad ved indvielsen af motorvejen - han er nemlig medplanlægger af det store arrangement.

Kopiering uden kildeangivelse ikke tilladt.          Copyright: Holstebro Lokalhistoriske Klub. - cvr. 35690638 -     Webmaster: t@fleng.net