Forside Kort over motorvejen Info om Motorvejen
Motorvejbyggeriet
Artikler
Interviews
Fauna Flora Arkæologi Kontakt
Om os


Naturperle omkring Tvis Å


Naturvejleder og biolog ved Holstebro Kommune Bo Boysen holdt foredrag om naturen og det store vejbyggeri. Det var i Holstebro Aktivitetscenter, i forbindelse med Danmarks naturfredningsforenings lokalafdeling i Holstebro der afholdt generalforsamling den 4. november 2014. Formanden bød velkommen og var glad for at mange var mødt frem, både medlemmer og ikke medlemmer, så emnet må være interessant, sagde han. Og alle var lige velkomne til mødet, forfriskning, kaffe og kage.

Tekst og fotos: Ejgil Basselbjerg

Bo Boysen fortalte interessant om kommunens samarbejde med Vejdirektoratet, for at finde den bedste placering af vejen, hvor den går gennem Holstebro Kommune, og den bedst mulige beskyttelse af både natur, mennesker og andre interesser, både ved byggeri og omkring den færdige vej.

Han fortalte om naturens store mangfoldighed. I den danske natur findes 32.691 arter af dyr og planter. Store og små, svampe, insekter, biller og mider. Nogle findes i stort antal og andre i små. De fleste dyr flytter sig let for forstyrrelser, og enkelte arter kan der være problemer med. Planter gror, hvor der er, og forholdene er til det.

 Naturens plantearter deles op i grupper og får karakter fra minus et til syv. Minus et får planter, der er tilført og ikke ønskes i den danske natur – innovative arter – f.eks. Bjørneklo. Karakteren nul får ukrudtsplanter, der spirer frem, selv om marken både pløjes og harves, og de spredes let. F.eks. Kornblomst. Syv får de planter, der er sjældne, kun kan gro på bestemte områder, med bestemte jordbundsforhold, kræver helt præcis pleje eller beskyttelse af naturen og spredes ikke let. De kan være udrydningstruede. F.eks. orkidé arter.
 


 

Ud fra de karakterer deles naturen i tre grupper. Den mest interessante og følsomme natur findes netop omkring Tvis Ådal, der hvor motorvejen komme over.  Bo Boysen sagde, at det er uheldig, vejen skal gå gennem den specielle natur, men heldig at lige der, hvor byggeriet vil foregå, er knap så interessant. Det virkelige interessante område er øst for byggepladsen. Og der sættes hegn op, der er godkendt af kommunen. Lidt af de mest interessante områder er der i Savstrup Ådal. Mindst interessante er Storådalen og ved Gammelby Bæk.
 


 

Spørgsmål fra en tilhører var, om man da ikke kunne ændre den vejplan lidt. Bo Boysen sagde, at den mindst følsomme for naturen og absolut den billigste løsning var jo at lade motorvejen følge Herningvej og slutte ved Ringvejen. Men det forslag er der jo i lokalområdet stort flertal imod. Der skal jo i den vedtagne plan bygges fire store vejbroer over ådale. Vejen må ikke være for tæt på landsbyer, der må ikke være for skarpe drejninger, og der er fortidsminder og kirker, der skal tages hensyn til.

De broer, hvor der skal være faunapassage under, skal have en frihøjde på mindst 6 meter. Det kræves for at f. eks. kronhjorte vil gå under. Kommunen har ønsket længere mellem bropiller. Det kan lade sig gøre, men så skal konstruktionen imellem være kraftigere, vejbanen bliver mellem én og to meter højere og det samme med tilkørsler. Fra en højere vej spredes støjen længere ud. Så afstanden bliver de knap 30 meter som i planen.
 
Nord for Holstebro by er det for smådyr, der skal være faunapassager. En odder svømmer gerne, men ikke under en bro. Derfor anlægges stier til smådyr langs åer, hvor en bro fører over. Birkemus er en truet dyreart, lever på afgrænset område omkring skov og å, er fundet vest for Holstebro men ikke øst for. Flagermus er om sommeren i området og bruger gerne gamle og hule træer til ophold. Men ingen af den type træer må vige for motorvejen. En bæverfamilie findes ved Savstrup Å, men ikke tæt ved vejbyggeriet.

Der skal anlægges dobbelt så meget erstatningsnatur, som der ødelægges. Det siger loven. En del bliver anlagt ved Tvis Ådal. Det skal holdes næringsfattig, så ingen kunstgødning må tilføres, og med kreatur afgræsning.

Og Bo sluttede det interessante foredrag med et billede fra Tvis Ådal med masser af orkidéarten Gøgeurt. Det var et flot syn.
 

Ordforklaringer
Kilde: vejdirektoratet

Faunapassager

Faunapassager anlægges enten for at sikre, at vilde dyr kan krydse vejen uden risiko for at blive trafikdræbt, eller for at sikre sammenhæng i naturen på tværs af vejen. Der findes flere slags faunapassager f.eks. broer over ådale, faunabroer (hvor dyrene går over vejen), faunaunderføringer til f.eks. padder eller grævling (typisk mindre rør) og vandløbsunderføringer med banketter (kunstige vandløbsbrinker).  

Ny natur

Ny natur anlægges, når eksisterende natur nedlægges eller påvirkes i en grad, så det i VVM-undersøgelsen vurderes, at der sker skade på naturen. F.eks. anlægges nye ynglevandhuller til padder når et vandhul, hvor der yngler padder, må nedlægges. Placeringen af det nye ynglevandhul sker bl.a. ud fra topografien i området, udbredelsen af den art, som vandhullet skal anlægges som ynglested for, og naturen i omgivelserne i øvrigt.

Vildt- og paddehegn

Vildt- og paddehegn opsættes på lokaliteter, hvor visse arter har et særligt stort behov for at krydse vejen og dermed stor risiko for at blive påkørt. Eftersom vejens barriereeffekt øges betydeligt ved opsætning af hegn, skal hegn så vidt muligt kombineres med faunapassager.

 

Dyrs levevilkår påvirkes af den intensive arealudnyttelse, og spredningsmulighederne mellem de tilbageværende levesteder blokeres i stigende grad af nye infrastrukturanlæg.

For mange dyr udgør det tætte vejnet en uoverstigelig eller vanskeligt passable barriere (Trombulak & Frissell 2000). Nogle arter undgår helt de åbne arealer som veje og jernbaner udgør. Andre arter forsøger at krydse vejene med risiko for at blive påkørt. Jo større trafiktæthed, hastighed og vejbredde, jo større er risikoen for de dyr, der forsøger at krydse vejen. Opsætning af hegn kan forhindre, at større dyr kommer ind på vej- eller jernbanen, men hegning øger barrieren af anlægget.

Flere veje og stigende trafikmængder betyder at landskabet og dyrenes levesteder fragmenteres i stigende grad. Fragmenteringen af dyrenes levesteder og isoleringen af lokale bestandene kan føre til at dyrene forsvinder (figur 1.2). De små isolerede områder kan ikke understøtte en levedygtig bestand og risikoen for indavl stiger markant. Fragmentering anses for at være en af de største trusler mod bevarelse af biodiversitet.

 

Kopiering uden kildeangivelse ikke tilladt.          Copyright: Holstebro Lokalhistoriske Klub. - cvr. 35690638 -     Webmaster: t@fleng.net